Jørgen Ivar Brus Mikkelsen driver i dag besætningen af Skovkvæg fra Nationalpark Mols Bjerge. Siden 2014 har han været certificeret af Baltic Control® Certification og haft et årligt kontrolbesøg for at sikre at besætningen lever op til certificeringen og de kvalitetskrav, som følger med denne. Det færdige kødprodukt bliver solgt til MENY i Rønde, som forestår salg til private og restauranter. Baggrunden for produktionen var statens ønske om naturpleje af Nationalparken Mols Bjerge.
Det der driver Jørgen Ivar er at komme ud i naturen og opdrætte dyrene i deres naturlige miljø. Et miljø hvor deres fysiologiske og adfærdsmæssige behov kan blive opfyldt. Dette stemmer godt overens med, hvad Jørgen Ivar ser som god dyrevelfærd, nemlig at se dyrene i deres ”rette miljø”. Dyrevelfærd fylder meget i projektet med skovkvæget men Jørgen Ivar tilføjer, at et projekt og dets økonomi også skal hænge sammen.
Jørgen Ivar har altid gået meget op i kvalitetssikring og føler at man som producent har et ansvar for, at forbrugerne kan få dokumentation for, at man køber et kvalitetsprodukt, som lever op til visse standarder. Det er derfor et meget bevidst valg, at han ønskede at få besætningen certificeret. Med en certificering fik han et bevis for, at det han laver og brænder for er kvalitetskontrolleret af en ekstern instans og, at det dermed ikke bare er noget han selv kan stå inde for. Det er derfor et meget bevidst valg at han ønskede at få sin besætning certificeret. De er dermed fælles om at sikre kunderne nogle gode produkter og påtager sig ansvaret for at produkterne er i orden.
Den årlige kontrol, som Baltic Control® Certification udfører ude i besætningen, har Jørgen Ivar gode erfaringer med. Han fremhæver auditorerne som fagligt dygtige, ikke bare en almindelig afkrydningskontrol, men en kontrol med en god dialog og indspark til, hvilke krav der skal være opfyldt. Yderligere nævner han, at Baltic Control® Certification udfører et professionelt og meget troværdigt arbejde.